Problemer med at blive hørt i Familieretshuset
At møde i Familieretshuset kan virke uoverskueligt og fremmed for mange, og det at være forældre bliver pludselig blandet op med en række love, regler og retningslinjer. Børns tarv og trivsel bliver i værste fald skemalagt i en fastlåst situation og bundet op på påstande og beskyldninger. Det handler i høj grad om at have sin argumentation på plads.
Vi ved erfaringsmæssigt at Børns tarv og trivsel i høj grad bygger på dialog mellem parterne. En dialog der tager udgangspunkt i barnet - og barnets ret til samvær med begge forældre.