VORES FOKUS
Vores udgangspunkt er børns tarv og trivsel
Alle børn har ret til samvær med både en far og en mor og erfaringsmæssigt ved vi, at de bedste resultater for vores børn nås gennem dialog og fokus på fakta. Vores mål er, at sætte fokus på den virkelighed vores børn står i og med udgangspunkt i de rammer der er tilstede. På den baggrund får vi skabt de bedste forudsætninger for det enkelte barn.
Vores Speciale
profesSionelle RÅDGIVERe af psykologer, jurister, psykoterapeuter og børnesagkyndige
Mange års erfaring med BØRNE & familie sager i kommuner
fokus på hurtig og effektiv sagsbehandling i Familieretshuset
til rådighed med Telefontid/kontakt 14 timer i døgnet
RÅDGIVNING & BISTAND
Skilsmisser er sjældent lykkelige og vores uenighed og forskellighed bliver tit udstillet ganske klart og tydeligt, når skilsmissen skal realiseres. Det gælder også når emnet er samværet med vores fælles børn, hvor det kan være svært - eller måske ganske umuligt at finde frem til en løsning.
Udgangspunktet for at søge hjælp og rådgivning kan være meget forskelligt, men typisk er dialogen kørt af sporet og bygger i højere grad på anklager end på fakta og saglighed. Du kan føle, at I er kørt fast og dit samvær er truet eller måske helt borte. Du føler måske ikke du bliver hørt og har mistet overblikket og troen på en fornuftig løsning for samvær med jeres fælles børn.
Vi har en bred vifte af professionelle rådgivere, der står til rådighed med deres viden og erfaringer. Vi kender systemet og den lovgivning der ligger til grund. Vi kender retorikken og systemets måde at arbejde på. Derfor kan vi træde til på forskellige niveauer og sikre en hurtig løsning, der sikrer samvær med dine børn. Et samvær der tager udgangspunkt i de muligheder der er og inden for de rammer der er til rådighed og med respekt for det enkelte barns tarv og trivsel.
Vi mener, at børn som udgangspunkt har ret til samvær med både en far og en mor. Dermed sikrer vi vores børn de bedste betingelser i svær tid.
RÅDGIVNING
Vores børn har ikke valgt at blive skilt – det er far og mors valg! Vi ved at det bedste resultat for vores børn nås gennem samvær med begge forældre indenfor de rammer det er muligt. Vi tilbyder en professionel rådgivning, der kan håndtere de paragraffer og den jura, der danner grundlag for en aftale, men vi tilbyder samtidig en rådgivning, der rækker langt udover det juridiske.
SAMVÆRS PROBLEMER
Vi ved erfaringsmæssigt at børns tarv og trivsel i høj grad bygger på dialog mellem parterne. En dialog der tager udgangspunkt i barnet - og barnets ret til samvær med begge forældre. Vi stiller en bred palette af professionelle og erfarne mennesker, der spænder fra psykologer, jurister, psykoterapeuter, børnesagkyndige og andre der kan optræde som bisiddere, mæglere eller rådgivere.